Sådan forbereder du dine filer til mix og mastering

En guide til at forberede filer til mix og mastering

Hej! Måske har du allerede styr på alt. Måske er du helt på bar bund. Eller måske er du et sted midt imellem. Uanset hvad, har jeg i samarbejde med Upsound lavet denne guide, der forklarer, hvordan jeg helst vil modtage de filer, du har lagt al din energi i at indspille perfekt. Formålet? At sikre en mere smidig proces og det bedst mulige slutresultat – for som man siger: Dårlig kvalitet ind = dårlig kvalitet ud.

En personlig tilgang
Det er vigtigt at understrege, at denne guide afspejler min måde at gøre tingene på. Ikke alle lydteknikere arbejder ens, og nogle af de tips, jeg deler her, kan være helt anderledes fra, hvad andre foretrækker. Tag derfor mine råd som inspiration – og sørg altid for at tjekke med den lydtekniker, du arbejder med, hvilke krav de måtte have.

Find den rette lydtekniker
Er du på udkig efter mix og mastering til din musik? Og vil du finde en lydtekniker, der matcher din stil og budget? Tjek vores liste over lydteknikere her, og kontakt den person, der passer bedst til netop dit projekt.

Med det på plads – lad os komme i gang!
Lydfiler Upsound

Format og eksport af filer til mix og mastering

Når du forbereder dine filer til mix og mastering, er det vigtigt at holde styr på formatet og organiseringen. Her er en guide til, hvordan jeg foretrækker at modtage dine filer:

  1. Audiofiler som WAV
    Eksporter alle lydfiler, eller stems, enkeltvis som WAV-filer. Brug den samme sample rate og bit depth, som sangen oprindeligt blev indspillet i. Min anbefaling er 44.1 kHz (sample rate) og 24 bit (bit depth).

  2. MIDI-instrumenter
    Hvis du arbejder med MIDI-instrumenter som bas eller trommer, kan du sende disse som
    MIDI-filer, som jeg kan importere i fx Kontakt5.

  3. Synths og strygere
    Synths og strygersektioner bør eksporteres som audiofiler. Hvert instrument skal være på deres eget track. For eksempel: violiner, celloer, piano og trompeter skal eksporteres separat som individuelle filer.

  4. Navngivning af filer
    Navngiv dine filer
    klart og præcist.

    Eksempler på gode navne: “Sn T” for Snare Top eller “Gtr Lead” for Guitar Lead.

    Undgå kreative eller kryptiske navne som “Diddle-diddle-diddliddle” eller tekststumper fra sangen. Navne skal være praktiske og genkendelige for en, der ikke kender din musik.

  5. Stems til live-brug eller backing tracks
    Hvis du har brug for stems til live-setup eller backing tracks, skal dette aftales, når mix processen er i gang.

  6. Flere sange i én session
    Hvis du sender flere sange, har du to muligheder:


    Eksporter alle tracks for hver sang separat og hold dem i individuelle sessioner.

    Eksporter alt som én lang session. For eksempel: hvis sang 1 varer 4 minutter og sang 2 varer 3 minutter, skal alle spor strække sig over 7 minutter. Husk i dette tilfælde at sikre, at MIDI’en passer med temposkift, og at alt ligger korrekt i tidslinjen.

Ved at følge disse retningslinjer bliver processen langt mere effektiv, og du får et bedre slutresultat. Lad os sørge for, at din musik får den behandling, den fortjener!

Indspilning & editering (FØR mixing)

Før du sender dine filer til mixing, er det vigtigt, at din indspilning og editering er helt på plads. Her er de vigtigste trin og krav, du skal følge for at sikre en gnidningsfri proces:

  1. Tempomappe og MIDI-fil
    Det er et absolut krav, at du inkluderer en
    MIDI-fil med en tempomappe. Uanset om du har programmeret trommer eller ej, skal jeg have en fil, der sikrer, at tempoet i sangen (eller sangene) passer korrekt i min session. Dette er særligt vigtigt, hvis der er tempoændringer.

    Hvis du er usikker på, hvordan du eksporterer en tempomappe i dit DAW, kan du som regel finde funktionen under “Eksport MIDI” eller lignende. Hvis du sidder fast, er YouTube og Facebook-fora fantastiske ressourcer.

  2. Gainstruktur
    Sørg for, at ingen af dine spor er overstyrede eller for lave i niveau. Ideelt set bør dine spor peake mellem
    -18 dB og -6 dB. Dette sikrer tilstrækkelig headroom til mixing.

  3. Editing af spor
    Hvis du selv har indspillet eller fået hjælp til indspilningen, skal sporene være korrekt editerede. Det betyder, at tracks skal være:

    Klippet tight til grid, især hvis du laver moderne metal eller lignende genrer, hvor præcision er afgørende.

    Fri for unødvendige lyde som baggrundsstøj mellem vokal-takes, forstærkerstøj fra guitarer og basser, eller overskydende lyd fra tammer.

  4. Strengeinstrumenter
    Når du indspiller guitarer og basser, skal du bruge
    friske strenge. Sørg også for at stemme instrumentet efter hvert take for at sikre intonation og tonekvalitet.

  5. Ekstra services
    Jeg tilbyder også editing, men dette skal aftales på forhånd som en del af projektet.

Ved at følge disse retningslinjer sparer vi tid og undgår potentielle fejl i mixingprocessen, så dit projekt kan nå det bedst mulige resultat.

Indspillede trommer og MIDI-trommer

Jeg arbejder gerne med både indspillede trommer og MIDI-trommer, så du kan vælge det, der passer bedst til dit projekt.

  • Hvis du sender MIDI-trommer:
    Sørg for at vedlægge et
    sheet med jeres ‘drum MIDI assignments’. Det gør det nemmere for mig at forstå, hvordan trommerne er programmeret, og sikrer, at alt fungerer korrekt i min session. Se mit eksempel nedenfor for inspiration til, hvordan det kan gøres.

En klar struktur og detaljerede oplysninger sparer tid og sikrer, at trommerne lyder præcis, som du ønsker det.

MIDI assignments Upsound

Guitarer og basser

For at sikre maksimal fleksibilitet og det bedst mulige slutresultat, er der nogle klare retningslinjer, når det kommer til guitar- og basfiler:

  1. DI-spor er et must
    Jeg ønsker
    ALTID DI-spor (Direct Input) for både guitarer og basser. Det er afgørende for reamping, så jeg kan skabe en lyd, der er skræddersyet til dit projekt. DI-spor giver også mulighed for at justere eller eksperimentere med forskellige forstærker- og effektkombinationer senere i processen.

  2. Spor med effekter
    Hvis du har brugt tid og energi på at lave fede guitar leads eller skabt den perfekte rumklang, delay eller modulation, så send både:


    DI-sporene
    Sporene med dine effekter

På den måde kan jeg bevare og arbejde videre med den lyd, du er stolt af, samtidig med at vi har mulighed for at tilpasse eller forbedre lyden, hvis det skulle være nødvendigt.

Med både DI-spor og spor med effekter kan vi opnå en balance mellem din vision og de professionelle justeringer, der løfter dit projekt til næste niveau.

Vokaler

Når det kommer til vokaler, er det vigtigt at holde tingene organiserede for at sikre en effektiv mixproces – især når jeg arbejder med metalmusik.

  1. Adskillelse af vokaltyper
    Hvis jeres vokalspor inkluderer både
    råb/skrig og skønsang, skal disse være adskilte spor. Det gør det nemmere at behandle dem individuelt og skabe den dynamiske kontrast, der ofte er kendetegnende for genren.

    Råb/skrig: Sørg for, at disse spor er rene og fri for overskydende støj.
    Skønsang: Lever sporene i samme format som de øvrige filer, og sørg for en klar optagelse uden for meget rumklang eller baggrundsstøj.

En tydelig opdeling gør det lettere at skabe det rette mix og sikre, at begge vokaltyper får den behandling, de fortjener, for at passe perfekt ind i mixet.

Mix- og masterprocessen

Jeg tilbyder op til tre revisioner for ændringer i mixet, så vi kan sikre, at resultatet lever op til dine forventninger. Her er, hvordan processen typisk foregår:

  1. Start med et testmix
    Før vi går i gang med at mixe og masterere hele projektet – eksempelvis en EP eller et album – begynder jeg altid med at lave et
    testmix af én sang.

    Formålet er at sikre, at vi er på samme bølgelængde, når det kommer til lyden.

    Testmixet giver jer mulighed for at evaluere elementer som trommelyd, bas, guitar og den samlede balance i mixet.

    Det er en mulighed for jer at vurdere, om jeg har ramt plet med jeres ønskede lyd, eller om der skal foretages justeringer.

  2. Revisioner under testprocessen
    Revisionerne i testprocessen tæller
    ikke med i de tre mix revisioner, der er inkluderet i det færdige projekt. Det er derfor vigtigt, at I godkender testmixet, inden vi går videre til de øvrige sange.

  3. Behandling af resten af projektet
    Når testmixet er godkendt, tager jeg fat på de resterende sange. De vil få samme behandling og lydstil som den reference, vi har fastlagt i testmixet.

Med denne tilgang sikrer vi en ensartet lyd gennem hele projektet og undgår misforståelser undervejs. Målet er altid at skabe et mix og master, der matcher jeres vision og får musikken til at lyde præcis, som I drømmer om.

Revisioner

For at sikre, at vi når frem til det perfekte slutresultat, arbejder vi igennem op til tre revisionsrunder. Sådan foregår processen:

  1. Første levering
    Jeg sender hele projektet – enten som individuelle filer for hver sang eller som én lang fil, afhængigt af hvordan I har organiseret det (som nævnt tidligere).

  2. Feedback fra jer
    I tager jer den tid, I har brug for, til at lytte projektet igennem grundigt og komme med ændringsforslag.

    Eksempler: “Guitarerne op ved xx:xx,” eller “Vokalerne lidt ned ved xx:xx.”

  3. Implementering af ændringer
    Jeg implementerer jeres feedback så hurtigt som muligt og sender de opdaterede filer tilbage.

  4. Gentag for runde 2 og 3
    Processen gentages for anden og tredje revisionsrunde, hvis der stadig er noget, der skal justeres.

Vigtigt at bemærke:
Ekstra revisioner er altid gratis, hvis fejlene skyldes mig. For eksempel:

  • Digital støj

  • Clicks/pops

  • Mutede tracks

  • Andre tekniske fejl

Når vi er igennem revisionsrunderne:

Tillykke! Alt er nu mixet og mastereret og klar til udgivelse. Jeg leverer de færdige filer til jer gennem Upsound, hvor filerne ikke bliver komprimeret og derfor lyder præcis som de skal!

Filtrer på lokation, pris, udstyr og meget andet, og book det studie der passer dig
“Det har aldrig været nemmere at leje et lydstudie”

Filtrer på lokation, pris, udstyr og meget andet, og book det studie der passer dig

Få overblikket lige her!