Udfordringerne med streamingtjenester

Musikbranchen er, ligesom mange andre industrier, stærkt påvirket af trends – måske endda mere end de fleste. Disse trends påvirker ikke kun, hvordan musik skabes og hvem der skaber den, men også hvordan den distribueres og sælges. En væsentlig drivkraft bag disse forandringer er teknologien, som konstant udvikler de formater, hvori musik sælges, og dermed ændrer måden, musikere når deres publikum på.

Før COVID-19-pandemien udgjorde omsætningen fra indspillet musik (streaming, radio, download) cirka 36,5% af den samlede omsætning i den danske musikindustri, mens de resterende 63,5% var knyttet til live-musik. Dette understreger, at selvom streaming er en vigtig kanal for lyttere, var live-musik en betydelig indtægtskilde for branchen. Pandemien ændrede dog denne balance markant. Ifølge en rapport fra Koda mistede musikbranchen over tre milliarder kroner i omsætning i 2020 på grund af pandemien.

Ifølge IFPI's rapport "Musikselskaber 2023" viser markedet for indspillet musik en moderat positiv udvikling med en omsætning på 728 mio. kr. Dette indikerer, at streaming fortsat er den dominerende distributionsform for indspillet musik i Danmark.​

Teknologiske fremskridt har transformeret musikbranchen betydeligt, især med fremkomsten af streamingtjenester. Selvom streaming har gjort musik mere tilgængelig for lyttere, har det også skabt udfordringer for kunstnere i forhold til indtjening og synlighed. Pandemien har yderligere påvirket branchens økonomiske struktur, hvilket understreger behovet for tilpasning og innovation i måden, musik distribueres og markedsføres på.

Musikindustrien har gennemgået en betydelig transformation i løbet af de sidste to årtier, primært drevet af teknologiske fremskridt og ændrede forbrugsvaner.

2010: Dominans af fysiske medier

I 2010, før streamingtjenester som Spotify for alvor vandt indpas, udgjorde streaming kun 9,6% af markedet for indspillet musik i Danmark. Downloads stod for cirka 20% af omsætningen, mens CD-salget dominerede med 67%, svarende til omkring 300 millioner kroner.​

2020: Streamingens overtagelse

Ti år senere, i 2020, var landskabet ændret drastisk. Streaming tegnede sig for 92,7% af omsætningen inden for indspillet musik, hvilket svarer til cirka 632 millioner kroner. Downloadsalget faldt til 1,7%, og CD-salget styrtdykkede til 2,2%. Interessant nok oplevede vinylplader en genopblomstring, idet deres andel steg fra 0,8% i 2010 til 5% i 2020, hvilket repræsenterer en vækst fra 4 millioner til 32 millioner kroner.​

Fortsat vækst i streaming

Ifølge IFPI Danmarks rapport "Musikselskaber 2023" fortsætter streaming med at dominere markedet for indspillet musik i Danmark. Den samlede omsætning for indspillet musik udviste en moderat positiv udvikling, hvilket understreger streamingens centrale rolle i musikforbruget.

Disse tal illustrerer en tydelig trend: Musikindustrien har i løbet af de seneste år bevæget sig markant mod streaming som den primære distributionsform. Lyttervaner har ændret sig, og forbrugerne søger nu deres musik via streamingtjenester. For musikere og branchefolk understreger dette behovet for at tilpasse sig denne udvikling for at nå ud til publikum og sikre økonomisk bæredygtighed.

Vores lytteres vaner har ændret sig markant, hvilket har flyttet opmærksomheden over på streamingtjenesterne. Dette skifte betyder, at der ligger betydelige indtjeningsmuligheder, hvis man formår at få lyttere til sine sange på disse platforme. For at få et overblik over, hvor meget de forskellige streamingtjenester udbetaler, hvilke der er mest populære i Danmark, og hvilke overvejelser man bør gøre sig ved brug af disse tjenester, vil vi snart udgive en ny blog om emnet.​

Når vi taler om kampen om streamingtal, er det værd at mindes politologen, økonomen og psykologen Herbert Simons ord fra 1971:

“What information (edit. I det her tilfælde musik) consumes is rather obvious: it consumes the attention of its recipients. Hence, a wealth of information creates a poverty of attention, and a need to allocate that attention efficiently among the overabundance of information sources that might consume it”

Der er en overflod af musik i forhold til lytternes opmærksomhed, hvilket gør det udfordrende at blive opdaget spontant på streamingtjenesterne. Denne overmætning gør det svært at få "lyttetid" på platforme med et enormt antal numre. For eksempel har Spotify over 50 millioner sange i deres katalog.

Så hvordan sikrer du, at din musik bliver hørt på streamingtjenesterne? Udover at forsøge at komme på Spotifys hitlister, hvilket i sig selv er en omfattende proces (læs vores blog om emnet her), er der andre strategier, du kan overveje. Er streamingtjenester alene nok til at opnå den ønskede synlighed? Mange musikere har tilpasset deres strategier for at maksimere deres synlighed og indtægter i denne nye æra, hvilket har resulteret i en mere dynamisk og varieret musikscene.

At navigere i denne digitale tidsalder kræver en proaktiv tilgang og en forståelse for de værktøjer og platforme, der er til rådighed for at nå dit publikum.

Louis Jarto, som optrådte på Juicebox Festival 2020, har aktivt søgt alternative måder at fange publikums opmærksomhed på. Han har udviklet et mobilt koncertsetup, der gør det muligt for ham at optræde på utraditionelle steder. Han har f.eks. både spillet en koncert på Nordpolen, den nordiske koncert for en artist nogensinde, og en koncert foran en SpaceX raket. Denne innovative tilgang illustrerer, hvordan kunstnere kan tænke kreativt for at skille sig ud og engagere deres publikum på nye måder.

"Og det var jo så vildt at Anders Hemmingsen postede det på hans instagram. Men det der lå bag ved koncerten, var nemlig at gøre det. Gøre vilde ting så det skaber omtale. Også for at skille sig lidt ud. Jeg tror helt grundlæggende så lå der det i det, at hvordan kan jeg skille mig ud som artist i Danmark, altså hvorfor skulle folk komme og se mig og ikke nogen andre? Et mobilt setup, hvor man kan lave en koncert i en skov eller ude på en strand eller sådan noget, gør jo lige pludseligt at chancerne for at lave noget awesome bliver meget større!”

Louis Jarto skaber original popmusik og er en selvstændig musiker, der gør alt selv. Fra guitar og trommer til klaver, trompet og vokal – han mestrer det hele. Et ægte enmandsorkester, der er værd at opleve! Hans imponerende tilgang til musikproduktion gør ham til en unik artist på den danske musikscene.

​Det er ikke nødvendigt at flytte til et andet land for at få succes med sin musik, men nogle kunstnere vælger at gøre det for at forfølge nye muligheder. Et eksempel er Jordan Jackson, en sangerinde og pianist fra London, som for fem år siden flyttede til Danmark for at forfølge sin musikalske karriere. Siden da har hun opbygget en solid karriere og er nu baseret i København.

Jordan Jacksons rejse illustrerer, hvordan en kunstner kan drage fordel af nye muligheder ved at flytte til et andet land og opbygge en succesfuld karriere gennem dedikation og talent.

Jordan Jackson siger det klart:

“As an artist mostly interested in live performance, I am actually not so concerned with statistics from streaming services, and am more excited to see people wanting to come to my shows”.

Det er en vigtig påmindelse om, at man som musiker bør spørge sig selv: Hvad vil jeg egentlig opnå? Hvis dit mål er at spille live og opbygge en loyal fanbase, er høje streamingtal ikke nok i sig selv – så kræver det et aktivt, opsøgende arbejde, præcis som Jordan gør.

Tak til Louis Jarto, Jordan Jackson og Mund De Carlo for at dele deres tanker og erfaringer med os.

Det er tydeligt, at der ikke findes én rigtig vej, når det kommer til at udgive og promovere sin musik. Hver artist har sine egne strategier og prioriteter – men et godt sted at starte er at stille sig selv det vigtigste spørgsmål: Hvorfor laver jeg musik, og hvad vil jeg opnå?

Når du kender dit mål, bliver det lettere at finde den rette vej til at få din musik ud i verden.